Salgskonsulent til dagligvarebranchen
Kan du sammensætte den helt rigtige løsning af produkter til hver af dine kunder? Da en af vores kolleger skal på jordomrejse, har vi nu en ledig plads i vores team.
Du skaber salgsløsninger, hvor du sælger vores forskellige produkter ind og deler dem med dine kolleger. Vi vinder, når vi gør hinanden bedre. Bag dig står vores backoffice-team, så du kan fokusere på salget. De tager sig af de administrative opgaver og hjælper dig med svar på eventuelle spørgsmål.
Du dækker indre København
Fra din hjemmebase besøger du dine kunder, som blandt andet inkluderer butikker under Dagrofa, Salling Group og Coop. Du sælger produkter fra Peter Larsen Kaffe, Dan Cake samt Aqua d’Or og Danone.
"Kædeaftalerne er på plads, og du står selv for at udarbejde aktivitetsplaner og sammensætte løsninger, der passer til dine kunders behov – inden for de aftalte rammer. Alle kunderne forhandler et grundsortiment, og du har fuld frihed til at sælge mere ved at skræddersy dine egne løsninger," forklarer salgschef Henrik Tandrup.
Skab fuldendte løsninger til dine kunder
Din opgave er at gøre os attraktive. Du har mange strenge at spille på, for der er altid efterspørgsel på kaffe, kage og vand. Gennem dialogen med dine kunder finder du ud af, hvad der skal indgå i hver løsning. For at sikre succes deler du dine løsninger med dine kolleger, så vi sammen når vores mål.
"Hver dag er du i kontakt med dine kolleger over telefonen, og flere gange om året mødes I til salgsmøder og sociale arrangementer," tilføjer Henrik.
Erfaring med opsøgende salg i dagligvarebranchen
- Du har erfaring med salg til dagligvarebranchen.
- Du er vant til at arbejde med CRM-systemer – vi lærer dig op i vores.
- Du har kørekort – og får stillet en attraktiv firmabil til rådighed.
- Vi ser gerne, at du bor i distriktet.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte national salgschef Henrik Tandrup på telefon 6056 7225. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt via linket nedenfor. Sidste ansøgningsfrist er den 31/10-2024. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Ansøgninger, der ikke indsendes via linket, vil ikke blive taget i betragtning.
Peter Larsen Kaffe er Fairtrade-certificeret. For os er det en selvfølge, at landmanden skal have ordentlig løn og gode arbejdsvilkår – det kan man smage i kaffen.
Dan Cake fremstiller alt fra cremede roulader, saftige skærekager og lækre muffins til den legendariske citronmåne – altid med respekt for råvarerne.
Aqua d’Or tilbyder vand, filtreret af naturen og tappet af os – med eller uden brus, med smag eller helt naturligt.
Danone leverer fødevarer af høj kvalitet, der understøtter sundhed på alle livets stadier.
- Remote-muligheder
- Helt remote
- Last application date
- 31. oktober 2024
Om Peter Larsen Kaffe
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige, med ca. 70 medarbejdere i Danmark.
På vores hovedkontor i Viborg arbejder salg, marketing, økonomi, lager og kundeservice, mens vores teknik & service holder til i Kolding.
I Viborg har vi også vores Mikro-risteri, hvor vores professionelle kafferister sikrer, at bønnerne ristes til perfektion.
Du møder i dag Peter Larsen Kaffe på sommerens festivaler, på supermarkedernes velassorterede hylder, i specialhandlen og på landets arbejdspladser, hvor vi udbyder konceptløsninger med kaffemaskiner og et nøje sammensat sortiment af kaffe.
Salgskonsulent til dagligvarebranchen
Indlæser ansøgningsskema