Brand Campaign Manager - barselvikariat
Peter Larsen Kaffe søger en Brand Campaign Manager, der brænder for stærk kampagneeksekvering (barselsvikariat)
Har du erfaring som Kategori- eller Brand Manager fra dagligvarebranchen og kan du stå i spidsen for vores marketing kampagner i og uden for butik? Så søger vi lige nu en kommerciel Brand Campaign Manager, da vores kollega er i lykkelige omstændigheder og skal på barsel. Stillingen er et tidsbegrænset vikariat med placering i Viborg og mulighed for hjemmearbejde.
Bliv en del af at ambitiøst og kommercielt marketingteam, der står i spidsen for Peter Larsen Kaffe og Löfbergs kampagner mod kunder, shopper og forbrugere. Som Brand Campaign Manager bliver dit omdrejningspunkt vores marketingaktiviteter, der primært understøtter Retail-forretningen. Du arbejder tæt sammen med Salgsafdelingen samt vores kollegaer i Kategoriteamet og det er derfor en fordel, at du har erfaring indenfor FMCG og dagligvarehandel.
Arbejdsopgaverne inkluderer:
- Sikre årlig aktivitets- og kampagneplan for både Peter Larsen Kaffe og Löfbergs med primært fokus på retail kunder, shopper samt definerede målgrupper
- Udvikle, eksekvere og evaluere på kampagner i og uden for butik – på tværs af touch points (display, POS-materialer, digitale platforme, betalte medier, sampling, influenter, event, mm)
- Udarbejde præsentationsmateriale til Salg-Marketing Møder i samarbejde med Head of Marketing samt Salgsmøder med konsulenter i tæt samarbejde med KAM og Field Sales Manager.
- Kunde- og kædepræsentationer med en analytisk og indsigtsbaseret tilgang samt deltage i kundemøder med KAM efter behov. Er du vant til at bruge NIQ er det en fordel.
- Udvikle kategoriplaner i samarbejde med kollegaer i Karlstad og sikre en løbende pipeline af innovation og renovation af sortimentet.
- Brief af eksterne samarbejdspartnere ved behov – f.eks. digitalt bureau, fotograf eller lignende.
Vi søger en kollega der:
- Har 3-5 års kommerciel erfaring med FMCG brands og et godt kendskab til kategori- eller brand management i dagligvarehandlen.
- Er vant til at udvikle værdiskabende Trade Marketing og salgsfremmende butiksmaterialer
- Er en selvkørende og dygtig projektleder, der arbejder effektivt og overholder deadlines
- Er en løsningsorienteret, konstruktiv holdspiller, der ikke er bange for at tage fat i alle typer af opgaver.
- Har erfaring med at arbejde med data- og indsigter og som er flydende i tekst og tale på både dansk og engelsk.
Sådan søger du:
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt– vi læser dem løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at sende en mail til Head of Marketing,
Marian Lundholm marian.lundholm@peterlarsenkaffe.dk
Om Peter Larsen Kaffe
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige, med ca. 70 medarbejdere i Danmark. På vores hovedkontor i Viborg arbejder salg, marketing, økonomi, lager og kundeservice, mens vores teknik & service holder til i Kolding. I Viborg har vi også vores Mikro-risteri, hvor vores professionelle kafferister sikrer, at bønnerne ristes til perfektion. Du møder i dag Peter Larsen Kaffe på sommerens festivaler, på supermarkedernes velassorterede hylder, i specialhandlen og på landets arbejdspladser, hvor vi udbyder konceptløsninger med kaffemaskiner og et nøje sammensat sortiment af kaffe.
Samlet om Kaffen
Vi er stolte af at samle folk om kaffen og som arbejdsplads er vi også samlet om kaffen. Vi hjælper hinanden og engagerer os i arbejdspladsen, med sparring på tværs af organisationen. Vi har blandt andet Inclusion Ambassadors, ugentlige temperaturmålinger og en personalegruppe, som står for sociale arrangementer. Når vi åbner dørene i Viborg til Kaffens Dag, ja så hjælper vi også hinanden på tværs af afdelingerne, for at give de besøgende en god og lærerig dag i kaffens tegn. Hos os står verden aldrig stille og vi bestræber os på at udvikle os som organisation og arbejdsplads. Vi ønsker at være samlet om kaffen. For der sker noget, når vi mødes.
- Lokationer
- Viborg
- Last application date
- 15. januar 2025
Om Peter Larsen Kaffe
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige, med ca. 70 medarbejdere i Danmark.
På vores hovedkontor i Viborg arbejder salg, marketing, økonomi, lager og kundeservice, mens vores teknik & service holder til i Kolding.
I Viborg har vi også vores Mikro-risteri, hvor vores professionelle kafferister sikrer, at bønnerne ristes til perfektion.
Du møder i dag Peter Larsen Kaffe på sommerens festivaler, på supermarkedernes velassorterede hylder, i specialhandlen og på landets arbejdspladser, hvor vi udbyder konceptløsninger med kaffemaskiner og et nøje sammensat sortiment af kaffe.
Brand Campaign Manager - barselvikariat
Indlæser ansøgningsskema